Bolig, Blomster, Smykker & Tasker

Book et bord i vores kreative café og kast dig ud i en af vores skønne specialiteter.

Når du ankommer, vælger du frit blandt vores materialer. Vi hjælper dig godt i gang og guider dig undervejs, så du trygt kan fordybe dig i dit kreative projekt.

Du kan skabe:
• Personligt boliginteriør
• Smukke papirblomster
• Unikke smykker
• Nøgleringe / Taskepynt
• Muleposer og små tasker

Tidspunkt: Alle åbningsdage (udenfor eksterne workshops)
Varighed:
2 timer ved jeres eget bord
Niveau: Velegnet for både børn og voksne. Fra 5 år (under 13 i selskab med en voksen) 
Hygge: Caféen er åben under hele besøget med kaffe, sodavand og andre lækkerier.

Kom alene, sammen med venner eller tag børnene med. Vi sørger for materialer, ro og masser af kreativ inspiration.  

Husk at booke det antal pladser, I ønsker at sidde sammen, så sørger vi for, at I bliver placeret ved samme bord.

Jesmonite materiale

Støb dit eget interiør – helt unikt

Hyggelig og kreativ arbejdsgang, hvor du støber dine egne dekorative og funktionelle produkter – lysestager, fade, bakker eller små skulpturer.

Du vælger selv farver, former og mønstre, så resultatet bliver helt dit eget – fra bløde pasteller og dybe nuancer til marmorlook, terrazzo eller bladguld.

Alle materialer er inkluderet, og vi guider dig trin for trin, så du kan nyde processen og opleve glæden ved at skabe noget smukt med dine egne hænder.

Produkterne laves i Jesmonite – et moderne, vandbaseret og miljøvenligt materiale, der minder om beton, men er silkeblødt, stærkt og nemt at arbejde med.

Det bedste? Din kreation hærder hurtigt, så du kan tage den med hjem samme dag og bruge den som pynt i stuen, badeværelset eller køkkenet – eller som en personlig gave til én, du holder af.

Crepe papir blomster

Lav dine egne papirblomster

Træd ind i en verden af farver, former og kreativ leg med vores DIY-kits fra Løvendahl Handmade.

Uanset om du er nybegynder eller har lavet papirblomster før, kan du nemt skabe smukke, unikke blomster, der spreder glæde i dit hjem eller bliver en personlig gave.

Alt, du skal bruge, er inkluderet: italiensk crepepapir i skønne nuancer, lim, stilke, værktøj og skabeloner. Følg den enkle trin-for-trin vejledning med fotos og tekst, og oplev, hvor sjovt og tilfredsstillende det er at se blomsterne tage form mellem dine hænder.

Kast dig ud i farver, former og kombinationer, og lad kreativiteten blomstre. 

Det er en rolig og hyggelig aktivitet, der giver dig en kreativ pause fra hverdagens travlhed. Alt du behøver er lidt tålmodighed, saks og fingrene med, så er du i gang med at skabe dine egne smukke papirblomster.

Perler, sten & glitter

Smykker som ingen andre

Gør dine idéer til virkelighed og design smykker, der skiller sig ud.

Hos os laver du ikke “perler på en snor”, men moderne, butikskvalitets smykker – halskæder, armbånd, øreringe og ringe med dit helt eget præg.

Vores udvalg skifter løbende, så hver gang du besøger os, venter der muligvis nye designs og materialer, eller muligheden for at lave matchende produkter til det smykke, du lavede hos os sidst.

Alt, du skal bruge, er inkluderet, og vi guider dig trin for trin, så du kan skabe præcis det smykke, du drømmer om.

Find inspiration i caféen eller på vores Instagram, og lad din kreativitet sætte sit personlige præg.

Muleposer & Tasker

Din personlige mulepose eller taske

Hos KreaSia kan du lave din helt egen personlige mulepose eller lille taske.
Du vælger selv mellem vores muleposer i 4 forskellige farver eller de små tasker, som fås både med og uden gennemsigtigt felt.
 
Derefter kan du gå i gang med at designe præcis det udtryk, du ønsker. Vi har bogstaver i flere styles, både med perler, guldglimmer og forskellige farver.
 
Du kan også pynte med blomster, regnbuer, hjerter, poter, perler og pyntesten.
 
Det er en kreativ aktivitet, hvor alle kan være med uanset alder.
 
Og du går hjem med noget, der er helt dit eget eller en personlig gave til en du holder af.

Den perfekte finish

Nøgleringe i 3 forskellige design

Hos KreaSia kan du designe din helt egen personlige nøglering eller taskepynt – til dig selv eller som en betænksom gave.

Du kan vælge mellem 3 forskellige designs, så du finder lige den stil, der passer til dig. Perfekt som finish på din nye mulepose eller taske.

Derefter kan du gå i gang med at skabe dit helt eget udtryk. Vi har bogstaver i flere farver og perler, glimmer og forskellig pynt.

Du kan også pynte med charms, hjerter, blomster, perler og små fine detaljer, så din nøglering bliver helt unik.

Det er en hyggelig og kreativ aktivitet, hvor alle kan være med uanset alder. Og du går hjem med noget personligt, som både er praktisk, dekorativt og lavet helt af dig selv.