Tilføj din overskrift her

Fra Hestehale til Prinsessehår

Har du også hørt…
“Mor… kan du ikke lave Elsa-hår?”
“Far… må jeg få en fletning ligesom min ven?” 
…og så ender det alligevel med den samme hestehale? 

Bare rolig. Du er langt fra den eneste! 
Den 26. september klokken 10.30 har du chancen for at lære det én gang for alle.

KreaSia og By Hartmann inviterer til en hyggelig, og lærerig workshop, hvor du lærer at lave flotte hverdagsfrisurer, fine fletninger og små prinsesseopsætninger, som dit barn vil elske.

Du behøver hverken være frisør eller kreativ.

Du lærer blandt andet:
🎀 Nemme fletninger, som alle kan lære
🎀 Fine hverdagsfrisurer
🎀 Smukke prinsesseopsætninger
🎀 Små tricks, der gør en kæmpe forskel
🎀 Styling med glimmer, hårspænder og accessories

Louise fra By Hartmann guider jer hele vejen og deler ud af alle sine bedste tips og tricks.
Hun har arbejdet professionelt med hår og styling i mange år og har blandt andet vundet adskillige medaljer ved både DM, EM og VM inden for frisørfaget.

Workshoppen er for alle voksne med et barn, der elsker flotte frisurer.

Vi holder små pauser undervejs, og der vil være tegninger, barnet kan hygge sig med. Det er også muligt at tilkøbe en kreativ aktivitet som et armbånd eller en nøglering, så de små hænder kan være beskæftiget, mens de voksne lærer.

Har du et lille barn, som ikke kan sidde stille på denne måde, så har Louise et par hoveder med hår som kan lånes på dagen. Skriv til os hvis du ønsker dette – først til mølle.

Prisen er 199 kr. pr. voksen med ét barn.
Workshoppen varer ca. 1,5 time.

Efter workshoppen kan du købe en eksklusiv goodiebag med vores favoritprodukter, så du kan fortsætte hårmagien.